Foredrag om kunstneren og musen – Augusta Atla

Et foredrag om, hvad musen er i litteratur- og kunsthistorien, og eksempler på kvindelige kunstnere og forfattere, der havde mandlige muser. Forbindelsen mellem kunstner og muse er relevant stadig. De havde lidenskaben, det inderlige og nærheden som metode i kampen om kunstnerisk frihed, fri seksualitet og ytringsfrihed. Ikke bare i selve værket, men også som den kunstneriske metode, hvor liv og værk går i total symbiose. Menneskelige relationer, der på magisk vis, som to stjerner, der kolliderer, skaber vigtige kunstværker for eftertiden.

De kunstnere, der havde muser, ville væk fra formen. De ønskede, at kunsten skulle røre ved eksistensen. Det var deres kunstneriske tese for, at værket kunne forandre verden. Forbindelsen, energiledningen mellem »kunstneren« og »musen« var ikke kun metoden, men også et ideal.

Et ideal om, at poesien er alle vegne, hele tiden, og som Vincent van Gogh sagde: »Der er ikke noget mere kunstnerisk end at elske mennesker.«

Men kunstneren og musen er ikke bare en god kærlighedshistorie – nej, det er en pagt med kunsten og samfundet for øje. Disse kunstnere og deres muser udfordrede tidsåndens værdier hånd i hånd; de underminerede sociale konventioner og seksuelle normer med deres eget liv som manifest.

Augusta Atla arbejder selv med muser i sine egne værker. Konceptuelt forsøger værket at frigøre sig fra et »formelt« sprog, det vil sige, Atla arbejder med en sammenblanding af liv og kunst; idealet er, at værket kan berøre eksistensen.

____
Artikel af Augusta Atla i Berlingske, 2024:

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/kunstner-efterlyser-opgoer-med-foraeldet-forstaaelse-af-musen-maend