Foredrag om eros i kunstens historie – Augusta Atla

Erotik, kærlighed og Eros er et af de mest gennemgående og ældste temaer i kunstens historie.
Foredraget gennemgår eksempler fra historien hvordan kunstnere bruger seksualitet eller deres forståelse af lidenskab og kærlighed i udviklingen af værket. Samt giver en bred historisk gennemgang af værker, der viser, hvordan seksualiteten ændrer sig gennem tiden – og hvordan kunstnere enten udfordrer eller følger samtidens normer. Der gives også et teoretisk indblik i det kønnede blik som en del af maleriets historie.

Kunstneren og musen beskrives som et dynamisk forhold, der involverer kærlighed, erotik – og nogle gange besættelse.

Foredraget viser, hvordan nogle kunstnere bruger deres værker som en måde at forstå og udvikle deres egen seksualitet på – især når denne seksualitet ikke passer ind i normerne.

Foredraget belyser desuden, hvordan idéer som BDSM og voyeurisme indgår i mange kunstneres praksis og metodeudvikling. Jeg viser eksempler på kunstnere, jeg mener bruger dynamikker som masochisme og sadisme i deres værker.

Jeg forklarer også, hvordan der stadig ikke er ligestilling i kunstverdenen – slet ikke i Norden og Danmark. Kvindelige kunstnere kæmper fortsat med at blive taget seriøst, især når deres værker omhandler seksualitet. Ironisk nok, når vi i Danmark har et selvbillede af at være et frit samfund, fordi vi frigav pornoen i 1969.

Foredraget debatterer og teoretiserer også over forskellen mellem porno og kunst. Selv når nogle kunstnere bruger pornoens billedsprog, handler det om at rette et kritisk blik mod det – og den forskel bliver tydeligt forklaret.

Kunst er et fristed, hvor individet kan være ærlig. Denne ærlighed over for den kompleksitet, man bærer på, udtrykt gennem værkerne, kan flytte sociale tabuer og være med til at fremme ligestilling, ytringsfrihed, empati og demokrati, sågar kærlighed.

Til sidst vises en række værker, hvor BDSM bruges som en kritik af hykleri, undertrykkende religioner og normdrevne magtstrukturer – alt det, der må og skal udfordres.

Kunstnere, der forklares: Francesca Woodman, Pier Paolo Pasolini, Lars von Trier, Carolee Schneemann, Hermann Nitsch, Giorgione, Tiziano, Emily Brontë, Jeff Koons, Helmut Newton, Marlene Dumas, Tracey Emin, Ana Mendieta, Valie Export, Rebecca Horn, Frida Kahlo, Yves Klein, Joan Jonas og mange flere – samt min egen erfaring som kunstner.