Foredrag om erotik, seksualitet og eros i kunstens historie – Augusta Atla

Erotik er et af de mest gennemgående og ældste temaer i kunstens historie.
Foredraget forklarer og debatterer, hvordan kunstnere bruger seksualitet i udviklingen af værket, og giver en bred historisk gennemgang af værker, der viser, hvordan seksualiteten ændrer sig gennem tiden – og hvordan kunstnere enten udfordrer eller følger samtidens normer.

Der gives også et teoretisk indblik i det kønnede blik som en del af maleriets historie.
Foredraget belyser desuden, hvordan idéer som BDSM og voyeurisme indgår i mange kunstneres praksis og metodeudvikling. Jeg viser eksempler på kunstnere jeg mener bruger dynamikker som masochisme og sadisme i deres værker.

Forbindelsen mellem kunstneren og musen beskrives som et dynamisk forhold, der involverer kærlighed, erotik – og nogle gange besættelse.

Foredraget viser, hvordan nogle kunstnere bruger deres værker som en måde at forstå og udvikle deres egen seksualitet på – især når denne seksualitet ikke passer ind i normerne.

Jeg forklarer også, hvordan der stadig ikke er ligestilling i kunstverdenen – slet ikke i Norden og Danmark. Kvindelige kunstnere kæmper fortsat med at blive taget seriøst, især når deres værker omhandler seksualitet. I modsætning til mandlige kunstnere bliver de ofte stigmatiseret som useriøse eller selvoptagede. Og hvorfor skulle det ikke være muligt at skabe vild, grænsesøgende kunst – uden at publikum tror, de ved alt om ens privatliv? Selvom ens praksis er et ærligt udtryk for ens egen forståelse og udvikling af erotik, så er kunst stadig kunst. Måske er der ganske enkelt stadig ikke reel kunstnerisk frihed for kvindelige kunstnere i Norden – og i Danmark? Ironisk nok, når vi i Danmark har et selvbillede af at være et frit samfund, fordi vi frigav pornoen i 1969.

Foredraget debatterer og teoretiserer også over forskellen mellem porno og kunst. Selv når nogle kunstnere bruger pornoens billedsprog, handler det om at rette et kritisk blik mod det – og den forskel bliver tydeligt forklaret.

Kunst er et hele, et sikkert rum – et fristed, hvor individet kan være ærligt. Denne ærlighed over for den kompleksitet, man bærer på, udtrykt gennem værkerne, kan flytte sociale tabuer og være med til at fremme ligestilling, ytringsfrihed, empati og demokrati.

Til sidst vises en række værker, hvor BDSM bruges som en kritik af hykleri, undertrykkende religioner og normdrevne magtstrukturer – alt det, der må og skal udfordres.

Kunstnere der forklares: Francesca Woodmann, Pier Paolo Pasolini, Lars von Trier, Carolee Schneemann, Hermann Nitsch, Giorgione, Tiziano, Emily Brönte, Jeff Koon, Helmut Newton, Marlene Dumas, Tracey Emin, Ana Mendieta, vale Export, Rebecca Horn, Frida Kahlo, Yves Klein, Joan Jonas og mange flere – samt min egen erfaring som kunstner.