-
Jes Brinch
Jes Brinch er billedkunstner med mere end 40 års professionel praksis. Han arbejder med maleri, skulptur, installation, objektkunst og konceptuelle projekter og har gennem hele sit virke brugt kunsten til at undersøge menneskelig adfærd, teknologi og vores forestillinger om nutiden og fremtiden.
I sin aktuelle praksis undersøger han blandt andet mødet mellem kunstig intelligens og det håndlavede billede. På tværs af medier arbejder han med kunst som kommunikation, fortælling og en måde at føre idéer frem til fysisk form.
Pædagogik og formidling er en integreret del af hans kunstneriske arbejde. Med afsæt i sin egen praksis udvikler han foredrag og læringsforløb, hvor deltagerne møder samtidskunsten i praksis og får redskaber til at udvikle deres egne idéer og føre dem frem til selvstændige kunstneriske udtryk. En mangeårig meditationspraksis indgår også i hans pædagogiske arbejde med opmærksomhed, åndedræt og fordybelse.
- Sprog
Dansk, English - Temaer
Teknologi og digitalisering, Tro, religion og spiritualitet, Uddannelse og forskning, Social og samfundsorienteret, Børn & unge, Kultur & medier, Aktivisme, Arbejdsliv, Æstetik - Geografi
Region Hovedstaden - Uddannelse
MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1985-1992 - Faste samarbejdspartnere
Brinch og Visby Wunderkammer - Tidligere kunder/samarbejdspartnere
Kunstforløb på en lang række danske skoler gennem Bedre Kunst i Skolen. Kunstprojekter på svenske skoler gennem Konst i Skolan. Foredrag, undervisning og læringsforløb på flere kunsthøjskoler i Danmark samt foredrag på Den Kongelige Danske Ambassade i Hanoi. - Udvalgte udstillinger
Jes Brinch har udstillet bredt i Danmark og internationalt. I Danmark har han blandt andet udstillet på Statens Museum for Kunst, ARKEN, Aarhus Kunstmuseum, Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Aarhus, V1 Gallery, Galleri Tommy Lund og Galleri Nicolai Wallner. Internationalt har han udstillet på CAPC i Bordeaux, UKS Galleri i Oslo, Vestfossen Kunstlaboratorium i Norge, Galleri 21, Malmö Konstmuseum og Skånes Kunstforening i Malmö samt Stefan Karlssons Museum för dålig konst i Göteborg. I USA har han udstillet på AC Project Room i New York og Chicago Project Room i Chicago. Han har desuden drevet Hanoi Future Art i Hanoi, Vietnam. Hans offentlige murstensskulptur HATE kan opleves i Deep Forest Artland.
-
Links