Jonas Georg Christensen er uddannet billedkunstner, med en kandidatgrad i kunstteori og formidling fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Christensen arbejder med kunst som en konceptuel aktivitet. Han opfatter kunst, inklusiv kunstteori, som en sproglig affære der først som sidst er afhængig af ens indstilling til sproget – og dermed sagt som værende afhængig af ens ageren i de sammenhænge man indgår og taler åbent i. Det vil sige at han opfatter kunst som forskellige måder at tage sproget i brug på.

Med afsæt i denne indstilling bearbejder Christensen – via sin diskurs – spørgsmål relateret til strukturel magt, systemer, normer og rettigheder, herunder spørgsmålet om subjektivitet.

Christensen arbejder f.eks. i åbne processuelle formater, hvorigennem arbejdet udfoldelses eksperimentelt. Offentligheden inviteres – som en demokratisk forsamling – ind i værkstedet, for dér, laboratorielt, at kunne diskutere med kunstneren om hans praksis.

Det er Christensens opfattelse, at møderne der opstår i sådanne sammenhænge – mellem kunstnere og menigmand –, kan være medvirkende til at danne vores idéer omkring hvilke relationer det er at vi, hver især, indgår i – og som dele af – i samfundets fælles væv.