

-
Aktiviteter & øvelser, Udflugter, Workshopsmed Louis André Jørgensen
Skriv et digt til JERES sted med spørgsmålet som metode

-
Max antal deltagere:30
-
Varighed:1 – 2 timer, 2 – 5 timer, Heldags arrangement, 1 – 7 dage
-
Målgruppe:Arbejdsplads & medarbejdere, Børn & unge, Foreningsliv, Museer, kunsthaller & kunstsammenhænge, Private arrangementer & individer, Organisationer & virksomheder, Uddannelsesinstitutioner
-
Pris fra:5000,-
Priserne er vejledende. Alle priser vises eks. moms, transport og materialeudgifter. Det endelige tilbud udformes ud fra deltagerantal og opgavens omfang.
Skriv et digt til JERES sted med spørgsmålet som metode
I denne kunstoplevelse guider Louis jer gennem en poetisk proces, hvor I ved hjælp af spørgsmål undersøger et sted, som I har et særligt forhold til eller ønsker at lære bedre at kende.
Det kunne eksempelvis være der, hvor jeres familie eller institution har hjemme, der hvor I mødtes første gang – eller måske tager hver enkelt deltager udgangspunkt i et personligt sted, som har betydning for dem.
Louis vil hjælpe jer gennem sanselige undersøgelser og skriveøvelser for på den måde at starte en samtale med jeres udvalgte sted: Hvilke historier gemmer stedet på? Hvilken rejse har stedet gennemgået for at være her med os i dag? I vil dvæle ved detaljer, dele minder og historier fra stedet, undres og stille spørgsmål for at tænde fantasien og derigennem lære stedet bedre at kende. I vil skrive digte som rækker af spørgsmål, der henvender sig til stedet. Spørgsmål som kan være nysgerrige, legende, spøgefulde eller forelskede. Det kan være sorgfulde spørgsmål eller spørgsmål I ikke helt ved, hvor kommer fra. Dem, som er trygge ved det, vil læse deres spørgsmålsdigte op for hinanden.
Oplevelsen kan struktureres forskelligt alt efter antal deltagere og ønsket varighed: Fra et par timers workshop til en dagsudflugt eller et længere fordybelsesforløb over en uge eller flere uger.
Book event
Om Louis André Jørgensen
-
KunstnerDe/dem

- Sprog
Dansk, Engelsk - Temaer
Ligestilling, køn og minoriteter, Klima, miljø, natur og energi, Økonomi, Æstetik - Geografi
Region Hovedstaden - Uddannelse
Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, 2014.
-
Links