ArtBooking er en levende måde at booke og opleve kunst og kunstnere på.
Her får du: Direkte adgang til en lang række aktuelle samtidskunstnere. Forskellige kunstevents, som passer til både fest og fordybelse, til workshops blandt kolleger, giver nye perspektiver i debatter eller skaber samlende aktiviteter i det lokale kulturhus. Mulighed for at købe kunstnernes skitser, eksperimenter og forsøg.
Budget fra
Antal deltagere
Kategori
Målgruppe
Formål
Tema
FIND KUNSTEVENT
NYESTE KUNSTNERE
Vi har tilføjet en række af nye samtidskunstnere til ArtBooking. Se deres kunstnerprofiler og bliv klogere på, hvem de er, og hvad de hver især tilbyder af workshops, foredrag og oplevelser.
OM ARTBOOKING
Hvad er ArtBooking?
ARTBOOKING er en platform, der formidler kontakt mellem professionelle kunstnere og potentielle købere af foredrag, workshops, performances, atelierbesøg, skitser og meget mere. Platformens formål er at skabe nye måder at møde og opleve kunst på, samtidigt med ønsket om at udvide markedet for kunst.
Under FIND KUNSTEVENT har vi samlet vores forskellige kunstnere og events under kategorier, målgrupper og øvrige søgeord, så du let kan finde vej til lige præcis det kunstevent du leder efter.
Gennem menuen FIND SKITSE kan du købe kunstnernes skitser, eksperimenter og forsøg, ligesom du kan se hvilke kunstnere der udbyder atelierbesøg.
Hér kan også se vores atelierportrætter fra kunstnernes værksteder. Gennem vores Instagram kan du holde øje med eventet ART DRIVE, hvor vi besøger samtidskunstnerne der hvor de arbejder og sørger for oplevelserne allerede begynder i bussen på vej frem.
Priser og aftaler?
Alle priser er fastsat efter kunstnerens eget ønske, ligesom alle indtægter går til kunstneren selv.
Gennem ARTBOOKING formidles kontakten mellem en kunstner og en potentiel køber, men platformen er ikke en aftalepart.
Vi stiller en standardkontrakt til rådighed for kunstnerne, som de er velkommen til at tage udgangspunkt i, når de bookes.
Hvem er kunstnerne?
ARTBOOKING ønsker at være en samlende platform for et bredt felt af aktuelle billedkunstnere.
Vi præsenterer kunstnere, hvis udstillinger du løbende kan opleve på landets kunsthaller, museer, udstillingssteder og gallerier.
Gennem ARTBOOKING møder du kunstnerne på en ny måde, når de udbyder events, foredrag eller sælger skitser – alt sammen med udgangspunkt i deres øvrige kunstneriske virke.
Hvordan får jeg fat i ArtBooking?
ARTBOOKING er skabt som en åben platform, hvor du kommunikerer direkte med kunstnerne uden et mellemled. Skulle der opstå noget, du er i tvivl om eller nysgering omkring, så kan du skrive til info@skitse.nu.
ARTBOOKING er initieret og drevet af billedkunstner Emilie Kjær, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Med sine mange besøg på atelierer hver måned og samarbejdet med over 150 kunstnere, har Emilie et unikt overblik over, hvad der sker i den danske samtidskunst.
ER DU KUNSTNER?
Har du allerede en profil på ARTBOOKING, kan du logge ind via ikonet øverst til højre. På ARTBOOKING præsenterer vi kunstnere, der ved siden af deres udstillingspraksis, ønsker at udbyde foredrag, kunstevents, skitser og meget mere. Det er en vigtig del af ARTBOOKING, at kunstnerne på siden har en aktualitet og synlighed på den etablerede kunstscene, så de formater der udbydes hér bliver en del af en større fortælling om kunsten generelt. Du er velkommen til at skrive til os på info@skitse.nu, hvis du er interesseret i at blive en del af ARTBOOKING.
Historik?
I 2019 åbnede initiativtager og billedkunstner Emilie Kjær kunstbutikken SKITSE i Ryesgade 5 på Nørrebro i København, i samarbejde med Bikubenfonden.
Herfra kunne man købe kunstnernes skitser, samt deltage i en række events med den kunstneriske proces som omdrejningspunkt.
I 2023 lancerede SKITSE onlineplatformen ARTBOOKING, i tråd med stedets fokus på at skabe nye indtægtskilder for kunstnere og nye møder med kunsten.
I 2024 afsluttede Bikubenfonden sit engagement i SKITSE, hvorefter koncepterne blev gentænkt og den fysiske butik lukket. De eksisterende brands og samarbejder blev overdraget til Emilie Kjær, der har været leder af SKITSE siden åbningen i 2019.
I dag er SKITSE lagt ind under ARTBOOKING, som en samlet online platform, der formidler direkte kontakt til kunstnere, uden at være en aftalepart. Kunstnerne står selv for at oprette deres profiler, udbyde nye events og skitser.